Få et godt tilbud på din flytning !

Ring allerede i dag - Vi sidder klar ved telefonen og hjælper dig hurtigt videre med din flytning.

Ring nu

Kontakt os allerede i dag - Vi sidder klar ved telefonen og hjælper dig hurtigt videre med din flytning.

Kontakt os

Pakning og mærkning

Det er en god idé at pakke ned værelsesvis for at få et større overblik. Sørg for at mærke kasserne med indhold og navnet på det værelse i den nye bolig, som kasserne hører hjemme i. Giv eventuelt hvert enkelt værelse i det nye hus et nummer eller en farve – det får flytningen til at flyde langt bedre. Dette gør det nemmere når du skal flytte, da du kan stille flyttekasserne det rigtige sted første gang og ikke efterfølgende skal rykke rundt på dem. Hvis du vil, kan du også lave en udførlig liste over hver enkelt kasses indhold. Det tager naturligvis længere tid, men på denne måde kan du også hurtigt finde det, som du søger.

Elektronik og hvidevarer

Hvis det er muligt, så anvend altid originalindpakningen til elektroniske apparater, computere og fladskærme. Sørg desuden for at fylde kasserne godt op med avispapir, indpakningspapir eller tæpper, så de ikke sidder løst i kassen.

Du kan selv koble vaskemaskinen til og fra, men husk at lade overskudsvandet løbe fra. Husk endvidere at sætte tromlen fast med transportbøjlerne for at undgå beskadigelse.

Husk at afrime dit køleskab og at tape døren fast, så den ikke kan gå op midt under transporten. Det er desuden vigtigt, at køleskabet står ret op under transporten. Sæt din fryser til den højeste frysetilstand natten til flyttedagen, og isoler den godt under flytningen med tæpper, eller endnu bedre; spis fryserens indhold inden flytning.

Service og skrøbelige ting

Det kræver stor forsigtighed at pakke service ned. Vi har specialpapir til korrekt indpakning af dit service.

Rul sølvtøj ind i silkepapir og svøb skrøbelige ting ind. Nogle genstande kan måske pakkes sammen med dit sengelinned, så det er godt pakket ind. Kløb derefter store mærker på kasserne (med FORSIGTIG, GLAS), så man lægger mærke til dem.

Tungere ting (som f.eks. tallerkener) skal nederst i kassen. Tallerkener, fade mv. skal pakkes ind i papir og skal stile på højkandt med et fjedrende lag krøllet papir i bunden af kassen og rundt om genstandene.

Sæt meget skrøbelige glas (f.eks. vinglas) og flasker ret op i kassen. Vi pakker gerne porcelænet ned for dig, for en mere sikker flytning, dette skal dog aftales på forhånd.

Tunge ting

Det er ikke klogt at placere mange tunge ting sammen (f.eks. bøger) i én kasse. Brug bøgerne som underlag og læg lettere ting oveni til opfyldning. Bøger skal pakkes liggende, da ryggene ellers nemt beskadiges.

Gør ikke kasserne for tunge og brug mindre kasser til tunge ting. Dette letter flytningen og mindsker risikoen for beskadigelse. Kassen skal så vidt som muligt pakkes helt op til kanten, da man dermed undgår, at kassen synker sammen under transport. Fyld evt. tunge kasser op med dyner, puder eller tæpper.

Tøj og tæpper

Tøj skal også pakkes i flyttekasser, da det er nemmere for flyttemanden at håndtere. Bøjletøj kan hænges op i garderobebokse, som du kan låne af os. Således kan tøjet transporteres uden at krølle. Bøj ikke tæpper sammen, men rul dem sammen for at undgå skader.

Gardiner og lamper

Gardiner tages ned fra stængerne og lægges i kasser. Stil både lamper og lampeskærmene, så de står lodret op i kassen. Vær ekstra forsigtig med indpakningen af disse ting.

Ure og malerier

Sørg for at sætte pendulet fast i kassen på uret. Lad vores professionelle fagfolk pakke store ure (standure), ligesom du også bør lade os håndtere spejle og malerier. Det sikrer dig den bedste beskyttelse under transporten.

Potteplanter og kolonialvarer

Afhængigt af afstanden, der skal flyttes, kan man tage potteplanter med. Små potteplanter sættes sammen i en kasse, store potteplanter tager vi os af. Kolonialvarer, rengøringsmidler mv. skal pakkes i kraftige plastposer inden de pakkes i kasserne.

Værdigenstande

Efterlad ikke nøgler i skriveborde, da de nemt kan blive væk. Sørg for, at du har nøgler, penge og andre værdier i din håndbagage. Det samme gælder naturligvis også for smykker og vigtige papirer.

Andre genstande

Andre genstande af værdi er f.eks værktøj. Hold det for sig, så du hurtigt kan starte med opsætning af lamper m.m. i det nye hjem.
Du kan altid låne flyttekasser hos os, både almindelige kasser, men også hvis du har meget bøjletøj kan et garderobeskab med fordel lånes.

Meld flytning

Sidst er det vigtigt, at du husker at melde flytning hos følgende:

Folkeregistret

Post Nord

Forsikring

Institutioner

Arbejde

Læge og Tandlæge

Familie og venner